Velkommen til ZOO TVs hjemmeside

Her finder du informationer om bandet, pressemateriale og kommende koncerter. Hvis du vil se mere om bandets aktiviteter, så klik over på ZOO TVs Facebook-side.

Nyt sommeren 2017: ZOO TV lancerer nyt show

Ambitionen er intet mindre end at skabe Danmarks største og bedste U2-oplevelse.

Det nye show indeholder en langt større visuel del med videosekvenser og kollager på storskærme, så oplevelsen for publikum kommer endnu tættere på den ægte vare.

Læs mere i denne pressemeddelelse.

Hvad er ZOO TV?

ZOO TV er uden sammenligning det mest vellydende U2-kopiband i Danmark, hvilket bunder i over 130 koncerter både i Danmark og i udlandet og mange års nærstudier af de fire irske rock-ikoners lyd og spillestil.

Som en professionel enhed og med en absolut troværdig indgangsvinkel til U2s sange lægger ZOO TV publikum ned gang på gang.

Siden ZOO TV dedikerede sig til de irske rockikoner i starten af 2000, har de optrådt på spillesteder og klubber overalt i Danmark og på steder som bl.a. Skanderborg Festival, U2 Afterparty i Göteborg, Kløften Festival, Skive Beach Party og gentagne gange for de danske soldater i Afghanistan, Irak og Kosovo.

Reklamer